Karakterfri gymnasium? Galt eller genialt?

Karakterfri gymnasium? Galt eller genialt?
Af: Oskar Rechter

14/8/2019

Redegørelse:

Flere gymnasier har eksperimenteret med at fjerne karakterer, Politiken har lavet en artikel om de forskellige holdninger som er indblandet, heriblandt elever og lærere. I artiklen bliver der belyst hvordan en mangel på karakterer i gymnasiet leder til en række forbedringer for elevernes studieliv og sociale liv. En af de mest nævnte punkter, er hvordan manglen på karakterer giver mere mulighed for eleverne kan være elever. I stedet for at gå og sammenligne sig og være bekymret på baggrund af de karakterer som de har. Et andet hovedpunkt i teksten, er hvordan det karakterfri læringmiljø gør elever mere åbne og deltagende i undervisningen, da de ikke behøver svare rigtigt på alle spørgsmål for at give læren et godt indtryk. Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Phillip Yadani, er også tilhænger af projektet. ”Eleverne har gennem folkeskolen været vant til, at målet var at få karakterer. Altså en ydre motivation. Vi tror, det er rigtig vigtigt at få brudt med den ydre motivation, så eleverne i stedet kan lære at arbejde ud fra en indre motivation. En indre nysgerrighed og en indre lyst til at lære” er hvad han har udtalt sig om vedrørende emnet. Her belyses det at han mener at karakterer medbringer en ydre motivation. Dette ligger en masse vægt på dem, og kan fjerne noget af opmærksomheden på den nysgerrighed og læringslyst som elever ellers kan have.

Det er dog ikke alle der er enige med at det er en genial god løsning. Melanie Chire 1. g. elev på Helsingør gymnasium udtalte sig om hvordan hun er utilfreds med deres mangel på karakterer. Hun mener at det er forvirrende og får hende til at miste overblikket over hvor hun ligger. »Jeg er egentlig ret ked af det. Jeg er især bekymret for, om man kommer til at miste overblikket over, hvor man ligger henne. Den blandede mening kan også ses på billedet, hvor pigerne til venstre ser mere irriterede ud, og drengene til højre som virker som om de har et mere positivt udsyn på ideen. Det ses også at der er flere piger end drenge der er utilfredse med systemet. En af disse drenge er Jonas Løkke Hell Hansen, som mener at ”Det gav mulighed for, at man kunne læne sig mere tilbage og fokusere på det faglige i stedet for at skulle give et godt indtryk.” Denne skilning af holdninger er yderligere understreget af billedteksten.

Diskussion:

Der er helt klart nogle positive sider ved et karakterløst gymnasium. Det er dog en meget stor omstilling som kan medføre til at gøre en stor ændring større. Springet fra folkeskole til gymnasiet medbringer allerede en stor forandring. Hvis man så skal omstille sig til ikke at have karakterer, kan det lede til mere forvirring. Det er dog den rigtige ting at gøre, da hele ideen med karakterer er at gøre det nemmere for samfundet, ikke så meget individet. Det er vigtigt at starte et sted, ellers kommer vi til at sammenligne os selv med andre ved hjælp af karakterer, som vi ellers ikke burde. Det er dog det ideelle sted at starte, da man er i en alder hvor der bliver lagt meget større fokus på karakterer og fremtiden end der ville blive gjort i folkeskolen.