Karakterløst
gymnasium
Oliver C.
Redegørelse
I Politikken
år 2017 d. 15. August, skriver Mathias Gram og Peter Sætternissen, at 15
gymnasieklasser er blevet udvalgt til at udføre et 2-årigt forsøg, der vil
teste karakterfri skolegang. I 1. og 2. g vil de 15 klasser ikke få årskarakterer eller karakterer fra opgaver. En undtagelse er dog, at de vil få karakterer i
de fag, de afslutter inden 3. g.
Tanken med forsøget
er at styrke elevernes faglighed og få eleverne til at fokusere på det faglige
frem for karakteren. Meningen med forsøget er, at eleverne skal få skriftlig
feedback fra deres afleveringer frem for en karakter. Dette har bragt mange
forskellige meninger og synspunkter frem fra både lærere og elever.
Josefine Gregersen er en af dem der var glad
for den anderledes skolegang. ”Det var helt klart rart, at vi ikke fik de her
irriterende karakterer, som i sidste ende ikke betyder noget, men som mange
bliver rigtig kede af.” Josefine syntes, at en karakterfri skolegang var med
til at hjælpe hende med at føle sig mindre stresset og presset. Conrad Thomasen
havde lidt blandede følelse når det kom til et karakterfrit gymnasium. Han
siger: ”Det sidste halve år savnede jeg at få nogle karakterer. Man vidste, at
det var et forsøg, og at ens karakterer stadig ville komme til at betyde noget
i 2.g og 3.g.” Conrad var glad for ikke at have karakterer. Han fandt dog
hurtigt ud af, at han faktisk savnede at få karakterer, så han kunne se præcis
hvor henne han lå fagligt. Jens Philip Yazdani, formanden for danske
gymnasieelevers sammenslutning mente det her: ”Vi tror, det er rigtig vigtigt at få brudt med den ydre
motivation, så eleverne i stedet kan lære at arbejde ud fra en indre motivation.”
Han er glad for der bliver gjort et forsøg på en kulturændring, men han tror
det kræver meget mere, hvis gymnasier i sidste ende skal blive karakterfrie.
Diskussion
Jeg mener
det kunne være en god idé at forsøge at lave et karakterløst gymnasium. Jeg
tror det vil fjerne en masse stress fra elever, der har brug for gode
karakterer og som skal kæmpe for at få gode karakterer. Som Arnt Louw siger:
”Det kan give eleverne et frirum til at gå efter at forstå indholdet. Hvor det
ikke kun handler om at fremstå klog for at få gode karakterer, men i stedet at
få spurgt ind til det, man ikke ved, og så rent faktisk blive klogere”. Her
mener jeg er det er positivt, ikke at have nogle karakterer, da eleverne netop
ikke er bange for at spørge om hjælp. Det er en god måde at bringe fokusset på
det faglige og selve læringen, frem for bare at få en god karakter
Modsat kan
det dog også være, at mange elever simpelthen vil komme til at stå af, da der
ikke er nok på spil, og derfor ikke se meningen i at give deres bedste, når det
kommer til afleveringer og opgaver. Derfor tror jeg, det kunne være en god
løsning på mange problemer, men muligvis også skabe nogle nye.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar