Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed

Redegørelse og diskussion

’Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed’

Jasmin Homphaen Henriksen

Undervisningsministeriet har åbnet en ny forsøgsordning med karakterer. I alt 15 gymnasieklasser kommer til at indgå i forsøgsordning, hvilket fremgår i en artikel skrevet den 15. August 2017 af Cecilie Patscheider udgivet af Politiken.  

Artiklen beskriver ideen om at undersøge den igangsatte forsøgsordning. Det kunne være et bedre løsningsforslag til de mange opstillede problemer vedrørende det nuværende karaktersystem.  

Eleverne i de 15 klasser vil hverken modtage standpunktskarakterer, årskarakter og heller ikke få karakter for deres skriftlige afleveringer. Der vil derimod blive indført en meget grundigere form for feedback, som ville kunne beskrive deres niveau bedre end bare et simpelt tal. Et af de fremsatte problemer var, at eleverne fokuserede mere på deres karakter end den feedback de fik ved siden af. I artiklen bliver der desuden også lagt stort pres på at eleverne er meget splittede angående den nye forsøgsordning. Nogle af eleverne jubler over det, mens andre står tilbage og ikke foretrækker karakterfriheden. “To års karakterpres er taget af mine skuldre” lyder det fra en lettet Marius Aggerholm som er en elev i en af de 15 klasser.  

Forsøgsordningen er så ny, at der ingen rigtige statistiker er blevet lavet. Man kan derfor ikke fortælle endnu, om forsøgsordninger har en positiv virkning. Dog fortæller Lektor Arnt Louw der forsker i bedømmelsesformer og læring ved Aalborg universitet, at det er højest sandsynlighed for, at eleverne vil blive endnu dygtigere og bedre til at lære nye ting på lang sigt. Denne form for ordning skulle også opfordre endnu flere elever til at række hånden op. Frygten for at et forkert svar ville ikke kunne have en negativ effekt på deres karakter hvilket op imod 28% af alle eleverne frygtede. Selvom det er uvist hvordan denne forsøgsordning vil gå, beskriver artiklen forsøgsordningen som værende både en god og dårlig ide. I enden vil det være op til vurdering når ordningen endelig er slut om to år.  

Men hvilke problemer kan der i realiteten opstå ved sådan en forsøgsordning, og vil det i enden opveje den positive effekt. Et af de problemer der kan opstå, er dovenskab iblandt eleverne. Nogle af eleverne kunne tænkes at have en tendens til at se den karakterfri forsøgsordning som en mulighed for at kunne slappe af og ikke behøve at præstere godt i timerne. Men på den anden side kunne forsøgsordningen også fjerne frygten fra eleverne angående af at sige noget forkert i timerne. Som nævnt i artiklen frygtede op mod 28% af eleverne at række hånden op, i frygt om at et forkert svar ville trække deres karakter ned.  

Forsøgsordningen kan skabe en forvirring for eleverne, når de skal videre på andre studier, og igen skal til at have karakter. Det sidste år på gymnasiet kan muligvis ikke være nok til at sætte dem tilbage i karaktersystemet. Derimod er der blevet påvist fra en tidligere forsøgsordning på en anden skole at alle eleverne var gået op i karakter, i blandt andet mundtlig matematik samt andre mundtlige fag. Selvom det er en risikabelt sats at sætte 15 gymnasie klasser på en forsøgsordning absolut uden karakterer, kan det i enden give et stort indblik i, hvordan vores karakterskala i fremtiden skulle se ud.