Var ved at blive slået ned i bussen på vej til skole.
Det var en helt normal onsdag morgen, jeg var på vej i skole
med offentlig transport. Jeg havde sat mig til at lave mine resterende lektier
på min computer i bussen, for at udnytte tiden mest muligt. Der var meget
fredfuldt i bussen og der blev ikke
rigtig snakket så meget i bussen. Jeg var næsten fremme ved mit stoppested, og
jeg begyndte og pakke mine ting sammen ind i min taske. Der var nu 2 stop
tilbage, og bussen stoppede ved det første. Intet unormal skete indtil en mand
med et bat kom ind i bussen, og begyndte at råbe hele bussen op.
Frygten blev tydeligere og tydeligere på folks ansigter.
Buschaufføren prøvede at få manden ud af bussen, men han blev blot troet med
det bat manden havde taget med ind. Folk sak ned i deres sæder, og prøvede ikke
at få øjenkontakt med manden. Buschaufføren rakte ud efter sin telefon for at
få ringet til politiet, men da manden med batten så det, blev han bare mere sur
og det eskalerede hurtigere og hurtigere.
Vi sad og vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre, eller hvad
manden overhovedet ville. Jeg hører en mandestemme helt omme bag bussen, råde efter
manden med batten som går sådan lide urolig rundt i bussen. Manden fra helt
bagerst i bussen, kommer gåede og man kan høre hans trin i hele bussen. Nu står
han foran manden med batten, og lige pludselig ser han ud til at være den
lille. Folk begyndte langsomt og komme op fra deres sæder, og se hvad der ville
sket. De står og diskutere meget højtlydt, men til sidst får han smidt manden
med battet ud og alle blev helt lettet. Buschaufføren tog med det samme hans
telefon og tastede 112 for at få fat på politiet. Der gik omkring 10 minutter,
og politiet kom frem til bussen.
Vi blev alle separeret for at høre alle sider fra historie
til deres efterforskning. Jeg snakkede måske med politiet i omkring de 15
minutter, og der blev derefter sagt at man godt måtte gå hvis man havde fortalt
sin side af historien. Jeg var lidt rystet efter den omgang, og skrev straks
til min mor og far hvad der lige var sket. De var selvfølgelig begge meget
bekymret, og hørte om der var sket mig noget. Jeg sundede mig lige lidt, for at
tænke over hvad der egentlig lige var sket, og tog derefter i skole for at
komme videre med min dag. Hver gang jeg tager bussen nu, tænker jeg på den gang
det skete, og er glad for at der ikke skete nogen noget.
Jeg tænker også af og til hvad hans intention var med at
råbe en bus op på den måde, det var ikke engang fordi han spurgte om penge eller
noget. Men tror blot det var fordi at han kedede sig, og følte der lige
pludselig skulle sket noget nu og her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar