Sandheden kommer endelig frem om Area 51
👽 Det som ingen vidste, kommer måske endelig frem. Samuel
Botansky 1.Z
I øjeblikket er jeg altså 26 år
gammel, elsker at skrive blogs og passe mit arbejde i laboratoriet. Når jeg
altså var 19 år, blev jeg inviteret til USA til en uddannelses tur, hvor vi
skulle tage nogle prøver af Nevadas ørkener, det blev altså til en rigtig
hyggelig tur, men så skete der noget den sidste dag. Som de fleste nok ved,
ligger den berømte og hemmelige Area 51 i Nevadas ørkener.
Den sidste dag før vi skulle hjem
igen. Skulle vi undersøge en gammel mine, som har været forladt i flere årtier.
Denne mine lå også midt ørkenen og selvfølgelig også tæt på Area 51. Vi blev
sendt som en gruppe af 3 ned i minen, og en vejleder som skulle følge os med
rundt selvfølgelig. Da vi var kommet lidt dybere ind i minen, og faktisk fandt
resultater til vores forsøg, besluttede vi os for at vende os om, da vejlederen
mente at vi var kommet lige lidt for langt ind. Han fortalte os at hvis vi
kommer længere ind i minen på dette tidspunkt, kan minen bliver ustabil. Vi
hørte selvfølgelig efter og vendte os om. Jeg husker tydeligt hvor ubehageligt,
jeg følte mig efter vejlederen havde sagt de ord. Jeg havde hele tiden følelsen,
at der noget som skulle gå galt. Denne følelse får jeg altid når jeg er bange,
eller bare føler mig utilpas.
Pludselig snublede en af de andre
som var med mig over en spidsformet sten, som ellers lignede et slags guldstykke”.
Den var nok bare blevet farvet af den orangefarvet muldagtige jord. Da han så
faldt, styrtede han ind i siden af tunnelen. Det eneste jeg kunne høre, var et kæmpestort
brag. Jeg blev overvældet af tunnelen.
Tunnelen kollapsede og jeg sad fast derinde alene.
Pludselig kunne jeg så se noget
lys i enden af den tunnel, jeg var havnet i, lyset var rigtig svagt men jeg
kunne alligevel se noget igennem et lille hul i væggen. Jeg besluttede mig for
at ”grave” mig hen til lyset. Da jeg var kommet lidt tættere på lyset, begyndte
jeg at høre nogle stemmer, jeg var blevet rigtig glad, for jeg troede det var
resten af min gruppe. Jeg begyndte selvfølgelig at stresse lidt og begyndte at
råbe til dem.
Det viste sig så at det var en
hemmelig tunnel, til Area 51 og de mennesker jeg kunne høre, var nemlig
soldater som trænede nede i Area 51’s undergrund. Da jeg indså at jeg var
kommet ind i den berømte Area 51, tænkte jeg at det var mega sejt, indtil nogle
soldater kom løbende hen til mig og arresterede mig. De bedøvede mig og så
husker jeg ikke særlig meget mere, det som jeg husker tydelig, var at de bragte
mig forbi et rum hvor jeg opfattede rigtig meget grøn farve. Jeg kunne ikke se
hvad der var, men farven grøn i et berømt sted, med mange konspirationsteorier om
rumvæsner, taler for sig selv.
Da jeg vågnede helt op, var jeg på
en lokal politistation og jeg fik en bøde på 130 dollars. Da jeg forklarede
hvad der skete, så undslap jeg fængsel, så endte jeg bare med at betale en
bøde.
Det endte med at blive en god
oplevelse i USA og samt en dårlig også, men alligevel følte jeg at det var megasejt
at være kommet ind i Area 51. Hvad mon kunne det grønne være, jeg så det knap
nok men det forbliver nok et mysterium for alle.
Men man får nogle tanker ud af det
jo.
Teksten henviser til et reelt sted, samt gør den opmærksom på sin egen tilblivelseproces.
SvarSletAfsenderen er en jeg-fortæller.
Der bliver brugt en del sproglige billeder.
Der bliver brugt berettermodellen og der bliver sprunget i tid og sted for at opbygge spænding.
Han prøver at få det til at ligne fakta, men det virker ikke særligt faktuelt.
Det starter ud med at være troværdig med en masse informationer om hvor man er og hvorfor man er der, men som man kommer længere ind bliver det mindre troværdigt og lyder mere opdigtet.
SvarSletHistorien er bygget godt op, men i slutningen begynder fortællingen at springe hurtigt frem.
Gode faktakoder som fx. sted og grund til hvorfor.