Det karakterløse gymnasium

"Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed"
Af  Ditte Ravn og Cecilie Patscheider.
Tirsdag d. 15-08-2019
Politikken

                  

Redegørelse:                                                                                             Noah Valløe Jizawi  

I artiklen ”Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed” hører vi en del forskellige synspunkter om hvordan disse karakterløse gymnasier kan styrke eller formindske elevers faglighed. Derfor laves denne redegørelse for de forskellige synspunkter.

I de seneste år har danske gymnasier eksperimenteret med karakterfrie klasser. Dette bringer et par dilemmaer op, om hvordan gymnasier fungerer og om denne nye metode er effektiv.

 ”Karakteren kan fylde det hele” siger dansklæreren Anne Bojsen. Dette er en af de hyppigste synspunkter vi ser i denne artikel, som også er en af de dilemmaer der findes vedrørende de karakterløse gymnasier. Folk synes at karakterer er med til at mindske elevers faglighed, og giver dem et lavere fokus på indlæring, hvor karakterer fylder mere. Der kan ligge et karakterpres på elever der fokuserer på karakterer, siger gymnasieeleven Marius Aggerholm. Der bliver brugt anderledes læringsstrategier, så som at give eleven uddybende feedback i stedet for karakterer.

På baggrund af tidligere forsøg med karakterfrihed har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer gymnasierne har haft med såkaldt formativ feedback. Altså feedback, hvor læreren ikke blot evaluerer en aflevering eller en fremlæggelse, men også giver råd til, hvad der kan gøres bedre. »Jeg var rigtig glad for de ugentlige evalueringssamtaler med lærerne. Generelt gav det mig en meget bedre forståelse for gymnasiets metodik«, siger Jonas Løkke Hell Hansen. Det gav forskellige konklusioner, hvor eleven så kunne have en tendens til at se feedback som en bedømmelse frem for et læringsredskab. Det konkluderer at elever kan forveksle feedback som en bedømmelse, ligesom karakterer i stedet for at være et læringsredskab til at forbedre. Det bringer os videre til et andet synspunkt.

Eleverne kan føle, at de bliver efterladt i et tomrum, efter at de karakterbaserede gymnasier skal finde nye metoder at undervise disse elever på. Adgangsbilletten til de videregående uddannelser er karakterbaseret, og vil have den effekt af at elever skal finde ud af, hvor på karakterskalaen de ligger og kan give at øget pres, ifølge Arnt Louw. Det kan ifølge Arnt Louw så give et tomrum, hvor eleverne ikke udnytter de potentialer, de bliver foræret i et karakterløst læringsrum. Arnt Louw har også fundet at eleverne generelt tør at sige og deltage mere, fordi de ikke har det såkaldte karakterpres på skuldrene uden frygten af at virke dum og blive trukket ned af de ventende karakterer. »Det gav mulighed for, at man kunne læne sig mere tilbage og fokusere på det faglige i stedet for at skulle give et godt indtryk«, siger Jonas Løkke Hell Hansen, 3.t Øregård Gymnasium. Effekten er så, at eleverne generelt vover at bryde ud af den byrde, som karaktererne kan have på elever.

Disse karakterløse gymnasier kan have effekten af at man bruger det som en ”sovepude”. Dette kan forekomme, fordi det pres, der var på elevers skuldre, er væk. Det vil sige at eleverne kan bruge systemet som en ”sovepude”, så der bliver ikke skabt dette indtryk lærerne for, til at give karakterer. Feedbacken kan blive ignoreret af eleven og derved ikke blive brugt som et læringsredskab til at forbedre ens faglighed. Det synes Josefine Gregersen, 3.t Øregård Gymnasium, ikke. »Jeg synes ikke, at folk brugte det som en sovepude, og at man ikke gad lave det ordentligt, fordi man ikke fik karakterer. Man havde det her mere personlige forhold til læreren, så man ville jo gerne gøre det godt. Jeg oplevede meget, at jeg turde gøre noget anderledes. Jeg turde prøve at skrive på en anden måde og udforske mere i stedet for bare at vælge den sikre vej«.

Diskussion:

Ud for de forskellige synspunkter jeg har valgt at bringe op i denne redegørelse, er størstedelen af dem positive overfor det karakterløse gymnasium. Jeg vil give Arnt Louw ret, i det at han siger, at karakterfrihed kommer til at give eleverne et større frirum til at forstå indholdet af undervisningen med formativ feedback. Med karakterer har man tit en frygt for at sige noget forkert, da. 12-tallet er det man helst vil opnå. Det 12-tal bliver kun tildelt til noget ekstraordinært, og det kan være svært, hvis man ikke giver det rette indtryk i timerne, når frygten for lavere karakterer sniger sig ind. Jeg mener bestemt, at karakterfrihed ville have en positiv effekt, da flere unge med stor sandsynlighed ville få modet til at lave fejl og have sine egne holdninger uden at frygte noget. EVA udtrykker via deres evalueringsrapport, at den formative feedback er et krav på et karakterfrit gymnasium. Denne formative feedback skal være en integreret del af undervisningen, for at deres forsøg skal virke efterfølgelsesværdigt. Jeg synes at man skal fokusere på, hvad der skal optimeres ved ens præsentationer og ikke ud for et tal. Elever går lærer alligevel kun, hvad de kan risikere at blive udsat for til en eksamen. Den formative vil også betyde at lærernes forberedelsestid bliver mindre end den er i forvejen. Lærerne skal jo give formativ feedback til hver enkelte elev, og det kan betyde at feedbacken ikke altid vil være optimal for alle elevens udvikling og faglighed. Lærerne vil til sidste ende blive presset på tid, hvilket eventuelt kan fremkalde stress.

”Elever kan udnytte systemet, og derved bruge det som en slags ”sovepude””, synes jeg ikke er helt gal, da der desværre er nogle elever, der vil udnytte denne karakterfrie skolegang. Jeg tror dog ikke at det vil ske så tit, da et undervisningsrum uden karakterer, giver denne frihed og glæde iblandt de fleste. Det vil så sige at eleverne for en stor lyst til at tage i skole, og lærer noget nyt hver dag i stedet for at gentage de samme planlagte undervisningsmaterialer og -strategier gang for gang for at få den bedst mulige karakter. Jeg tror helt klart at systemet ville kunne blive udnyttet og benyttet som en ”sovepude”, men i sidste ende skal der alligevel vurderes og givet feedback til at forbedre sin faglighed. Den feedback som eleverne ville få, kan blive ignoreret af eleven og derved ikke blive brugt som et læringsredskab til at forbedre ens faglighed. De unge mennesker skal se på undervisning og tilhørende mål fra en helt ny vinkel. Derfor ville ikke være optimalt, da de i sidste ende skal blive bedømt på deres indsats og faglighed. For nogle elever kan forekomme et vakuum ved at eliminerer karaktererne. Der er jo nogle elever, der er afhængige af karaktererne, og andre hvor forældrene bliver sammensnerpende over dårlige tal. Jeg synes at det er komplet idiotisk at blive sur over et tal, som ikke kan ændre, hvem du er, eller har konsekvenser på resten af dit værdifulde liv.