Det karakterløse gymnasium

Adam H. Larsen 1.z

Redegørelse

Artiklen ”Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed” handler om et eksperiment, der blev lavet på 15 gymnasieklasser. Eksperimentet er, at eleverne ikke skal have nogle karakterer i løbet af 1.g og 2.g. De vil dog stadig få årskarakterer på de afsluttende fag, og få karakterer til eksamen. Elevernes karakterer bliver erstattet med noget grundigt feedback fra lærerne i slutningen af året, så de kan se, hvad der var godt, og hvad der ikke var så godt. Meningen med eksperimentet er, at få eleverne til at fokusere mere på at lære det, de ikke ved, frem for at lægge alt fokus i en karakter.

Der er mange folk, der deler sine meninger om karakterfriheden. Der er mange, der mener, at det at fjerne karaktererne, vil hjælpe de elever, der ikke tør spørge eller række hånden op, og som frygter de siger noget forkert. Folk mener, eksperimentet vil hjælpe eleverne til at turde række hånden mere op og sige mere.

Ifølge lektoren Arnt Louw, er der ingen konkrete undersøgelser, der viser, om eleverne faktisk bliver mere dygtige af, at deres første par år på gymnasiet er karakterfrie. Men ifølge ham er det meget sandsynligt, at karakterfrihed vil både gøre eleverne dygtigere, og vil gavne deres måde at lære på.

Eleverne har delte meninger om eksperimentet. 17-årige Melanie Chire er ret ked af det over karakterfriheden. Hun mener, hun bliver bekymret over at hun måske mister overblikket over, hvor man ligger henne fagligt. Hendes klassekammerat Mathilde Holm-Nielsen er enig med hende. Hun siger endda, at hun overvejer at skifte klasse til en klasse der bruger karakterskalaen, når grundforløbet er ovre.

I artiklen hører man om tre elever fra 3.t på Øregård Gymnasium. De fortæller om deres oplevelser med karakterfriheden. Eleverne er Josefine Gregersen, Jonas L.H. Hansen og Conrad Thomasen. Josefine fortæller, at inden hun startede på gymnasiet, havde hun fået meget viden om, at der ville være et stort spring i fagligheden, og man sagtens kunne komme til at falde i karakterer. Hun var meget glad, da hun fik at vide, de ikke skulle have karakterer. Hun følte, hun turde gøre noget anderledes. At hun havde mulighed for at udforske mere i stedet for at tage den sikre vej.

Jonas synes at karakterfriheden gav ham mulighed for at læne sig tilbage og fokusere på det faglige frem for at give et godt indtryk. Han syntes, han blev mere klar over, hvad han kunne, men var også glad for at få karakterer igen i 2.g.

Conrad syntes, det var meget rart at han ikke skulle tænke på at få 12 i det hele. Han syntes, han havde lidt udfordringer med ikke at blive presset lige så meget til at lave en god stil. Han kom dog til at savne at få karakterer i det sidste halve år.

Diskussion

Jeg støtter generelt op omkring karakterfrihed. Men jeg tænker også, der kan være ulemper ved det.
Jeg tænker, det kan være en god start på gymnasietiden. At man får fokus væk fra karakterer og får mere fokus på læring og trivsel. Jeg tænker, det er vigtigt, at læreren kommer med en god feedback, så man har en ide om, hvor man ligger, og sikrer sig man ikke er bagud fagligt. Jeg tænker, at med karakterfrihed vil flere turde spørge om ting og række hånden op, uden at være bange for at sige noget forkert. En anden ting jeg godt kan lide ved karakterfrihed er, at man ikke skal fokusere på at give et godt indtryk på læreren, for at få en god standpunktskarakter. Man kan i stedet for bruge energien på læring og fordybelse.

En ulempe kan eventuelt være, at man kan blive overrasket til eksamen.