Redegørelse + diskussion

Johanne S. Nissen 1.z

Redegørelse
I artiklen ”Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed” hører man om et forsøg, der er påbegyndt i 15 gymnasieklasser af Undervisningsministeriet. Forsøget går ud på, at eleverne i de udvalgte klasser ikke får standpunktskarakterer og karakterer for afleveringer de første 2 år af deres studie, hvilket der er delte meninger omkring. Sune Bek, rektor på Helsingør Gymnasium, forklarer, at han gerne vil være med til at finde ud af om karakterer fremtvinger et forkert fokus på tal frem for læring, og han mener desuden, at et forøget fokus på selve indlæringen vil gavne eleverne i det lange løb. Ifølge lektor Arnt Louw, der er forsker i bedømmelsesformer og læring ved Aalborg Universitet, vil denne ordning gøre eleverne dygtigere på sigt, da de får et frirum til at forstå indholdet af undervisningen frem for at bruge en masse energi på at fremstå kloge overfor læreren. Fokus på karakterer har nemlig ofte den effekt, at eleverne ikke tør spørge til det, som de ikke forstår af frygt for at virke dumme. Han mener altså, at der er et stort potentiale i forsøget men dog også én udfordring. Mange af eleverne vil faktisk gerne have karakterer. Eksempelvis er den 17-årige elev Melanie Chire ikke stor fan af forsøget, da hun er bange for at miste overblikket over, hvor hendes faglige niveau ligger i de forskellige fag.

I en evalueringsrapport, lavet på baggrund af tidligere forsøg med karakterfrihed, har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt, hvilke erfaringer gymnasierne har med formativ feedback. En af konklusionerne i rapporten er, at nogle elever har en tendens til at se feedbacken som en bedømmelse i stedet for det læringsredskab, der er den egentlige hensigt. Ifølge EVA burde formativ feedback derfor blive en mere integreret del af undervisningen. Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yasdani, giver da også udtryk for, at forsøget kræver en kulturændring. Eleverne skal bryde med den ydre motivation i form af karakterer, de har været vant til fra folkeskolen af, for i stedet at omlægge til indre motivation i form af nysgerrighed og oprigtig lyst til at lære.

Diskussion

Jeg vil give Arnt Louw ret, når han siger, at karakterfrihed kommer til at give eleverne et frirum til at forstå indholdet af undervisningen på et dybere plan. Som studerende kender jeg selv følelsen af at holde min hånd solidt plantet under bordet af frygt for at sige noget forkert. 12-tallet er det man får, når man kan det forventede, og derfor kan en lavere karakter forstås som et udtryk for mangel. Jeg mener bestemt, at karakterfrihed ville have en positiv effekt, da flere unge med stor sandsynlighed ville få modet til at springe ud på dybt vand og udforske det ukendte i en højere grad. Det er vigtigt at udvikle kritisk sans og egne holdninger, og det gøres altså bedst, når man tør at lave fejl. Som EVA også udtrykker i deres evalueringsrapport, er det dog essentielt, at formativ feedback bliver en mere integreret del af undervisningen for, at forsøget skal virke optimalt. Man skal vænne eleverne til at fokusere på, hvad der kan optimeres ved deres præstationer i stedet for karakteren på papiret. Det er ærgerligt, at det for mange unge kun går ud på at lære, hvad de kan risikere at komme op i til eksamen i stedet for at tilegne sig viden i en bredere forstand. 

Jeg kan dog godt forstå, at nogle gymnasieelever, som f.eks. Melanie Chire, kan gøre sig nogle bekymringer om ordningens konsekvenser for dem som studerende. Der er en risiko for at blive fristet til ikke at gøre sine ting ligeså grundigt, da man kan have den opfattelse, at det jo alligevel ikke ”rigtigt” betyder noget. Du får jo ikke et lavt tal som ”straf”. Jeg mener dog, at man skal stole mere på de højtuddannede, som mener, at forsøget har potentiale. Det ligger i menneskets natur at ville have en tryg base, og en forandring af den er som oftest udfordrende. Som Jens Philip Yasdani jo giver udtryk for i artiklen, kræver dette i høj grad en kulturændring, da de unge mennesker skal se på undervisning og tilhørende mål fra en helt ny vinkel.