Karakterer i skolen

Lavet af: Jonas Sebastian Rømer               

Karakterer i skolen 

Der er blevet snakket meget om hvorledes karakterer bidrager godt til læring. Derfor har flere gymnasier landet over udført karakterløse år. Får man mere ud af undervisningen hvis der ikke bliver delt karakterer ud? 

Teorien er således: eleverne går mere op i at lære noget hvis de ikke får et tal eller et nummer der beskriver personens præstation. Der vil derfor kun være konstruktiv kritik på tilbagemeldingen. Det går ud på at siden der ikke er noget tal der beskriver præstationen, vil eleverne hellere kigge på den feedback de har fået. Eleverne vil derfor gå mere op i at få forbedret sig end at fokusere på karakteren.  

Arnt Louw snakker ud fra sin viden som forsker i bedømmelsesformer og læring, hun siger følgende. “Det kan give eleverne et frirum til at gå efter at forstå indholdet. Hvor det ikke kun handler om at fremstå klog for at få gode karakterer, men i stedet at få spurgt ind til det, man ikke ved, og så rent faktisk blive klogere”. Dette er ikke med sikkerhed da der står følgende i teksten: Der er endnu ingen konkrete undersøgelser, der viser, om eleverne rent faktisk bliver dygtigere af, at det første år eller to er karakterfrit. Arnt Louw snakker derfor ud fra erfaring som forsker, som måske eller måske ikke passer, derfor skal man være kritisk til hendes udtagelse. Andre personer motiveres netop af karakterer, men til dem siger Sune Bek “Jeg tror, at de automatisk vil blive motiveret, i og med at vi kan få vist dem, hvordan de ved hjælp af det her kan få nogle endnu bedre karakterer på sigt.” dette er ikke med sikkerhed men det er noget som Sune Bek spekulerer der er sandsynlighed for. 

Et andet og meget vigtigt spørgsmål er således: Er der mindre stress uden karakterer? Der er forskellige holdninger til karakterer og hvordan man ser på karakterer fra person til person. Nogle mener at det er befriende, Marius Aggerholm siger, “To års karakterpres er taget af mine skuldre”. I dette tilfælde har det hjulpet med stress, men det er ikke altid tilfældet. “Udfordringen er, at eleverne kan føle, at de bliver efterladt i et vakuum, fordi vi jo stadigvæk har et system, der er karakterbaseret, og hvor adgangsbilletten til det videregående system er karakterer. Hvis behovet for at finde ud af, hvor man ligger henne på karakterskalaen, larmer for meget i hovederne på eleverne, når de ikke får nogen karakterer, kan det vakuum blive så stort, at de måske ikke udnytter de potentialer, der er i et karakterfrit læringsrum”, siger Arnt Louw. Her forklarer Arnt Louw at det kan være svært for eleverne at lade være med at tænke på vurderingen, selvom de ikke får karakterer. Når eleverne ikke kan undgå at lade være med at tænke på vurderingen kan det have en negativ effekt på indlæringen. Derfor kan det være at karakterløse gymnasier ikke er den bedste løsning for alle. 

Diskussion: 

Min holdning til situationen er at vi skal blive ved med at få karakterer. Jeg er enig i at der kan være en positiv indvirkning på elever der tænker meget på deres karakterer. Uden karakterer behøver man ikke at tænke på karaktererne og kan derfor bedre fokusere på forbedring. Dette er dog ikke tilfældet for alle. Jeg tror at det er meget fra person til person om man kan lide at få karakterer. Jeg har nemlig af tidligere erfaring fundet ud af at jeg godt kan lide at få karakterer fra mine opgaver. Når jeg får en aflevering tilbage, er det rart at se den konstruktive kritik, men samtidig også karakteren der viser hvordan jeg har præsteret. Det er altid rart at se om man har forbedret sig og en god måde at se om man har forbedret sig er på karakteren. 

Behold karakterer.