Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed
Politiken tirsdag d. 15 august 2017
Redegørelse
15 gymnasieklasser rundt omkring i
Danmark er blevet udvalgt af Undervisningsministeriet til at være en del af en
forsøgsordning om karakterfrihed. Forsøget handler om, at karaktererne skal
byttes ud med grundig feedback og evalueringer i hele 1.g og 2.g. Der findes
dog forskellige meninger og holdninger til eksperimentet.
Sune Beck, rektor på Helsingør
Gymnasium, vil gerne deltage i forsøget, for at undersøge om det er muligt at
skabe et nyt læringsmønster blandt eleverne, og han påstår, at man ved at skabe
et større fokus på selve indlæringen, kan få eleverne til at klare sig bedre i
skolen. En af eleverne på Helsingør Gymnasium, Melanie Chire, er dog lidt mere
skeptisk omkring det kommende forløb. Hun er ret ked af forsøget, og hun er
bekymret for hurtigt at miste overblikket over sit eget niveau.
Der er ingen konkrete undersøgelser,
som indikerer, at eleverne bliver dygtigere af at fjerne fokus fra
karaktererne, men ifølge Arnt Louw, som forsker i bedømmelsesformer og læring
ved Aalborg Universitet, er det meget sandsynligt, at det vil gøre eleverne
dygtigere og samtidig gavne deres måde at lære på. Han mener, at et
karakterfrit gymnasium kan give eleverne et frirum til at gå efter at forstå
indholdet og blive klogere. Han mener, at der er et stort potentiale i
forsøget, men der kan hurtigt opstå en udfordring, fordi mange gymnasieelever
gerne vil have karakterer. Et karakterfrit gymnasium kan få nogle elever til at
føle sig efterladt i et såkaldt vakuum, fordi uddannelsessystemet stadig er
meget præget af karakterer, og det vil måske få nogle elever til at omsætte
feedbacken til karakterer og glemme at lytte ordentligt til de
tilbagemeldinger, som de får af læreren.
Danmarks Evaluerings Institut (EVA)
har lavet en evalueringsrapport, hvor de har undersøgt hvilke erfaringer
gymnasierne har med formativ feedback. En af konklusionerne er, at nogle elever
har en tendens til at tolke feedbacken som en bedømmelse og ikke tager feedbacken
til sig. Rapporten fortæller at fjernelse af karaktererne ikke hjælper, hvis
den feedback, som eleverne får, ikke er tilstrækkelig nok. Jens Philip Yazdani,
formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at det kræver en
kulturændring, hvis forsøget skal lykkedes korrekt, da eleverne gennem
folkeskolen har været vant til, at målet var at få karakterer. Jens Philip
Yazdani mener, at det er vigtigt at bryde den ydre motivation, så man i stedet
kan lære at arbejde ud fra den indre motivation, hvor man lærer ud fra
nysgerrighed og lysten til at lære.
Diskussion
Jeg
mener, at forsøget er et godt initiativ på at ændre elevers læremønster. Jeg er
enig med Arnt Louws påstand om, at et karakterfrit gymnasium kan skabe et
frirum til at gå efter at forstå indholdet i undervisningen. Som gymnasieelev
kender jeg selv til udfordringen ved at skulle fremstå klog i timerne, og jeg
har ofte holdt et svar tilbage, fordi jeg nødigt ville lave en fejl og fremstå
dum. Jeg har ofte oplevet, at det handlede om at give læreren et godt indtryk i
stedet for at fokusere på indlæringen. Jeg håber, at et karakterfrit gymnasium
kan give mere mod til mange af eleverne, så de tør kaste sig ud i
undervisningen og udforske nye området.
Jeg tror, at karakterfriheden kommer til at gøre en stor forskel for den
individuelles læring, og der bliver skabt mere fokus på fagligheden i stedet
for det såkaldte ”karakterræs”.
Samtidig
kan jeg godt sætte mig ind i Melanie Chires holdning om, at man hurtigt kan
miste overblikket over, hvor man ligger henne fagligt. Jeg tror, det handler om at finde en balance
mellem ens egen motivation og lytte til den feedback man får, og samtidig skal
man reflektere over sin egen viden og udvikling i forløbet. Jeg tror dog, at
der kan opstå et problem for de elever, som normalt bliver motiveret af deres
karakterer, da motivationen for dem højst sandsynligt vil falde gennem forløbet.
Overordnet set synes jeg, at et karakterfrit gymnasium er et godt eksperiment,
der giver mulighed for udvikling og ændringer i indlæringskulturen, men det er
samtidig problematisk, da vores uddannelsessystem er bygget op omkring
karakterer, og karaktererne stadig har en stor indflydelse på end videre
uddannelsesforløb efter gymnasiet.
- Sofie Hollegaard Jensen, 1.z
- Sofie Hollegaard Jensen, 1.z
Ingen kommentarer:
Send en kommentar