Det karakterløse gymnasium - Julie Deckmann

Det karakterløse gymnasium

Julie Deckmann
Redegør for hovedsynspunkterne:

Artiklen ”Det karakterløse gymnasium kan styrke elevernes faglighed” er skrevet af Ditte Ravn og Cecilie Patscheider. Den er blevet offentliggjort på Politikken. 
hører man om mange forskellige synspunkter på det omtalte emne. Der forekommer forskellige meninger i artiklen mellem forskellige parter. Der er 15 gymnasieklasser landet over som er valgt til det her eksperiment. Grunden til at der er lavet sådan et forsøg er at styrke eleverne både fagligt men også at de tør og deltage mere i timerne så de ikke skal have tanken i hovedet, at det vil påvirke deres karakter.

Ifølge en lektor ved navn Arnt Louw er der ikke lavet en konkret undersøgelse over at det gør eleverne klogere, men han mener det vil gavne dem at de får tid til at få det ind under huden og at de ikke skal tænke på hvordan deres karakter ser ud.

Lærerne vil give godt og brugbart feedback tilbage som kan hjælpe eleven med at forstå hvad der var godt og hvad der var mindre godt, samt det som kunne blive forbedret til næste gang. Selvom flere elever godt kunne tænke sig at få karakterer mener formanden for danske gymnasieelevers sammenslutning Jens Phillip Yazdani er ”rigtig glad” for forsøget men er klar over at det kræver en kulturændring.

Rektor på Helsingør Gymnasiums kan forstille sig at der var nogen elever som ikke ville undvære deres karaktere fordi det er netop det som gør dem motiveret.

I artiklen er der et par elever som fortæller om deres oplevelse med det her så kaldt at være karakterløs. Man kan læse at de alle sammen har haft en god og positiv oplevelse med det her. De følte de fik en meget bedre forståelse for fagene, og løftede hinanden op fagligt.

I artiklen bliver der brugt 3 elever, som fortæller om deres oplevelse med at være karakterløs. Det er Josefine, Jonas og Conrad alle 3 fra 3.T på Øregård Gymnasium. Inden Josefine Gregersen startede på gymnasiet, havde hun fået at vide at det var et stort fagligt spring, og at man ville falde i karakter i forhold til grundskolen. Så hun følte det var et enormt tryk som lettede fra hendes skulder da hun ikke skulle tænke på karakter med det samme, men at tænke på det faglige i stedet for. Hun oplevede det helt anderledes, hun turde deltage aktivt i timerne og ikke bekymre sig om det ville have en effekt på hendes karakter hvis hun sagde noget dumt.

Jonas Løkke Hell Hansen følte det gav en mulighed for at kunne læne sig tilbage og fokusere mere på at lære noget og få det ind under huden i stedet for at skulle give et godt indtryk. Den feedback som lærerne skulle give tilbage til eleverne, var okay, men Jonas følte at den godt kunne have været mere dybdegående. Men Jonas kunne rigtig godt lide de små ugentlige evalueringssamtaler med lærerne, da han følte det gav en meget bedre forståelse for gymnasiet metodik.

Den sidste elev Conrad synes det var utrolig rart at man ikke skulle tænke på at få 12 i alt. Conrad havde det selv lidt udfordrende i forhold til at man ikke rigtig blev presset til at lave en god stil, han sad måske lidt tilbage med tanken at han alligevel ikke ville få nogen karakter for den. Men Conrad sad faktisk og savnede at få karakter det sidste halve år, men de var også udmærket klar over at det var et forsøg og at deres karakter også ville tælle i 2.g og 3.g.

Diskussion:

Jeg har faktisk en lidt blandet mening med hensyn til det her emne. Karakterfrie gymnasie klasser er en god ide, men også kun hvis det bliver gjort ordentligt. Presset for man skal sige det rigtige hele tiden i timerne og hvis man ikke gør at det så ville gå udover ens karakter, er et stort pres som ligger tungt på ens skuldre. Karakterer er blevet presset på os lige siden 7 klasse, i folkeskolerne fik vi bare et tal og ikke nødvendigvis en grund til hvorfor man bare fik 4 eller 7. Jonas som er med i artiklen, kan jeg godt se mig selv i. Jeg tror selv jeg ville have det på den måde han har det på. I folkeskolen hvor jeg lige er kommet fra, blev udtrykket ”Lær til at bestå, ikke og forstå” brugt ofte, vi havde ikke tid til at lære emnerne ordenligt, dette ville jeg også godt kunne forstille mig vil være tilfældet på gymnasierne. Så det med at gøre det karakterfri og udelukket tænke på undervisningen og lære at forstå og ikke kun bestå ville være en god ting at lave på alle gymnasier. Da man fjerner bare noget af alt det pres som bliver lagt på de unges skuldre.

Grunden til jeg måske kan være lidt imod det her med at være karakterfri er hvis nu man udelukket bliver motiveret af en karakter og ikke det feedback som læreren skriver. Hvis at det er ens karakter som man får der gør at man vil kæmpe videre, og nå længere og længere op på skalaen så er det måske lidt frustrerende at man ikke får nogen karakter. At man kan føle det er lidt lige meget med at gøre sit bedste fordi at man måske synes det er spildt arbejde. Det var lidt det Conrad følte at det var lidt lige meget at ligge så meget energi ind i en stil fordi man alligevel ikke får nogen karakter for sit arbejde.

Så jeg synes helt klart der både er positive ting ved det her forsøg, men man skal altid huske på folk er anderledes så man motiveres af forskellige ting. Så man skal finde en løsning, som virker for alle.